En klassiker i historiske rammer, i sandhed en unik cocktail bar og som den eneste af sin slags i København – Velkommen til The Library Bar.

På vores hotel Copenhagen Plaza finder du den klassiske The Library Bar, kendt for et fantastisk miljø, der fører tankerne hen på en svunden æra. Slå dig ned i en magelig Chesterfield-lænestol og nyd en af Københavns bedste cocktails. De gamle adelsmænd på de panelklædte vægges malerier må nøjes med at kigge – ikke bare på dig, men også på meter efter meter af boghylder i lokalet, fyldt med læderindbundne rygge og flere førsteudgaver.

I baren kan du også studere en stor ”Wall of Fame”, der fortæller historier om tidligere tiders skandaleelskende jetsetter og deres spektakulære og fantastiske fester.

MUSIKKEN

Musikken har altid spillet en central rolle på The Library Bar, selv om det ikke primært er et musiksted. Vi skjuler ikke kærligheden til jazzen, og ofte fyldes lokalet af herlige jazztoner fra vores husorkester. Små, intime koncerter for den fanatiske jazzelsker.

Det er også her den kendte danske musiker Thomas Blachman og hans band Ginman  – Blachman  – Dahl indspillede albummet “At the Plaza – The Library Bar Concerts”. Det er i øvrigt det første danske album udgivet på det legendariske jazz-selskab ”Verve”.

COCKTAILS & DRINKS

Champagne, cognac, whisky og cigarer har været nogle af barens kendetegn siden den åbnede i 70’erne. Inden rygeforbuddet indførtes i 2007, var baren kendt som Københavns bedste cigar-lounge. I dag er cigarerne væk, men single malts og champagne finder du stadig på drinklisten sammen med det vi i dag mest fokuserer på – drinks og cocktails.

BORDRESERVATION

The Library Bar er en lille historisk bar – vi anbefaler, at du laver bordreservation til selskaber på 8 personer eller over, hvis du vil sikre dig, at vi kan tage imod jer. Vi accepterer ikke reservationer for grupper på mindre end 8 personer.

LEJ BAREN

Gennem årene har The Library Bar lagt rammer til mange musikvideoer, receptioner, photoshoots, filmscener, interviews og mange andre forskellige arrangementer. Så søger du barens helt unikke rammer til dit næste arrangement eller optagelse så kontakt os endelig, vi er klar til at hjælpe.

Baren kan kun lejes ud udenfor åbningstiden, dog kan det tilhørende banquet lokale lejes til store grupper eller arrangementer i åbningstiden, hvor der så kan åbnes op ind til baren.

Ønsker du at holde events, så er vores køkken mere end en behjælpelig med at sætte et godt arrangement, med den forplejning du kunne tænke dig, og selvfølgelig er bartenderne klar bag baren til at lave lækre cocktails til dig og dine gæster

Ønsker du at reservere et bord eller leje baren, så send en forespørgsel til thelibrarybar@profilhotels.dk

 

SE FØDEVARESTYRELSEN SMILEY-RAPPORTER HER: SMILEY-RAPPORT

Kontakt os

The Library Bar

Bernstorffsgade 4, København

Tel +45 28 30 58 61

thelibrarybar@profilhotels.dk

Åbningstider

Tirsdag - Torsdag: 17.00 - 24.00
Fredag - Lørdag: 17.00 - 01.00
Søndag - Mandag: Lukket

Se mere fra os på Facebook og Instagram
This error message is only visible to WordPress admins
Error: There is no connected account for the user thelibrarybarcph.